At ankomme til La Paz eller El Alto, hvor lufthavnen ligger, er altid noget ganske særligt. Med sine 4.061 meter over havets overflade er det den højeste internationale lufthavn i verden. El Alto og La Paz er vokset sammen, og køreturen ned af bjergene til La Paz' indre by er et betagende syn.
Efter morgenmaden tog vi tilbage til El Alto for at besøge tørmøllen, som Takesi brugte til at sortere og rense deres kaffe. Juan Boyan har drevet møllen de sidste par år, så selvom størrelsen kan virke lille, er hele opsætningen strømlinet og effektiv. Her har vi alle muligheder for sortering, både med og uden UV-belysning. Kaffe er pakket i vakuumforseglede kasser, og vi kunne ikke ønske os mere på kvalitetssiden.
Vi havde planlagt at mødes med nogle små økologiske producenter på Juans fabrik, inden vi tog til Bolivia. Vi var glade for at mødes med 10 producenter, som vi koptede deres kaffe med og scorede blindt sammen. Disse er alle meget små producenter, der producerer mellem 700 1000 kg grøn kaffe. Derfor har de ikke råd til at betale for det økologiske certifikat, som ville koste hver af dem omkring $2000 USD. Vi smagte mange kaffer med stort potentiale og scorede dem efter SCA-standarder. Mange af disse producenter ender med at sælge deres kaffe til store købere til priser, der ligger under deres produktionsomkostninger. For producenter som disse er det meget svært at bringe deres kaffe til specialkaffemarkedet. Vi diskuterede produktionsomkostninger mv.
I år var vi på besøg i Bolivia og Takesi sammen med vores gode ven Benjamin Put fra Monogram Coffee i Canada. Det var dejligt endelig at tilbringe tid sammen på Takesi-gården. Udover at kæmpe om, hvilke partier vi skulle få, havde vi nogle gode samtaler med teamet hos Takesi, med fokus på kvalitet og deling af tanker og indsigter fra hele verden.
Efter en enorm smuk køretur fra La Paz ankom vi til Takesi-gården, der ligger lige ved foden af det gigantiske Mururata-bjerg. I år er der foretaget et par mindre opgraderinger på gården. Takesi har endelig fået bygget en flot modtagestation. Der er også installeret et sæt flydesorterere, som gør det nemmere at fjerne uønskede og undermodne kirsebær, før kaffen går til demucilatorerne. Demucilatorerne er indstillet i en grad, der sikrer, at der stadig er meget slim tilbage på kaffepergamentet for at undgå at blive for hård ved kaffen.
Efter at have gennemgået demucilatorerne, vaskes kaffen forsigtigt, inden den går til de hævede tørreborde og de mekaniske tørretumblere. De mekaniske tørretumblere er indstillet til en ganske skånsom temperatur på kun 30 grader celsius for at være let ved kaffen. Den energi, der bruges på Takesi-gården, er fra grøn vandkraft fra Takesi-floden, som løber lige under gården.
Under hele vores ophold på Takesi havde vi mulighed for at være med til at plante nye partier af Geisha samt assistere med plukning i et par dage. Det var virkelig dejligt at arbejde sammen med nogle af de bedste i kaffebranchen, og efter nogle timers plukning fik vi endelig styr på det og ikke bare bremsede produktionen.
At se arbejderne og Juans (Farm manager) opmærksomhed på detaljer er ganske synet. Det er ikke tilfældigt, at Takesi år efter år leverer nogle af de lækreste kaffer, vi nogensinde har ristet og drukket. Sikke et privilegium at arbejde med så dygtige producenter af kaffe.