Vi har aldrig købt kaffe fra denne del af Brasilien, så det var med stor nysgerrighed, jeg kørte ind til Santa Alina sent om aftenen for nogle uger siden sammen med ejeren Tuca og hendes general manager Rodrigo. Det var kulsort, men jeg kunne allerede mærke forskellen i topografi, da bilen rullede hen over den ene bakke højere end den anden.
På enhver gård er høstmetoden essentiel, og du skal vælge, hvad der er bedst for din placering. Ved Santa Alina foregår det meste af plukning i hånden på grund af bakkernes stejle. De undersøger i højere grad at have maskiner til at hjælpe i de fladere dele, men selv de fladere dele er ikke flade, hvilket gør det noget af en udfordring.
En anden forskel fra Cerrado er, at vegetationen er mere tæt. Der er flere lommer af små skove klemt ind mellem gårdene og markerne ved Vale da Grama, som er det almindelige navn for denne region (Vale da Grama ville være Grass Valley på engelsk). Så det generelle indtryk af denne region er bakket, frodigt grønt med en masse høje træer og buske. Dyrelivet efterlader ikke meget andet at bede om, vi så høge og masser af edderkopper. Jaguarer er også blevet set på gården (men ikke af mig).
Kaffen vi har købt er en pulped natural, hvor duften og smagen er meget i overensstemmelse med hvordan landskabet ser ud. Den har en tydelig frugtagtig aroma med noter af tørrede abrikoser og en masse fylde og sødme.
Santa Alina har været i samme familie i over hundrede år, og for ganske nylig overtog Lucia Maria da Silva Dias (med tilnavnet "Tuca") gården fra sin far. I løbet af de sidste 2 år har Santa Alina gennemgået en kæmpe forvandling, som faktisk er tydeligt synlig ved blot at slentre rundt på gården. Det slående er, hvordan husene, hvor medarbejderne og deres familier bor, er blevet omdannet til moderne boliger. Mange hegn og afspærringer er taget ned, hvilket giver et meget åbent og venligt indtryk. Santa Alina er nu ikke bare en kaffefarm med nogle mennesker og tilhørende huse, den ligner mere en lille velstående landsby ved siden af en kaffefarm.
Der er 120 mennesker beskæftiget året rundt, som bor på gården og under høsten kommer yderligere 180 arbejdere.
Mange af beboerne har også arbejdet på gården i generationer, så der er en stor fællesskabsfølelse, som igen lægger op til at give en masse værdifuld erfaring at bygge videre på, når det kommer til at dyrke kaffe.
Lucia Maria har også nogle ret unge, men meget erfarne ledere og venner til at hjælpe hende med at drive denne evigt skiftende gård. Jeg brugte meget tid på at tale med Rodrigo Fernandes, men der var mange andre, der delte deres viden meget generøst - Nilton, Vanderlay og Julio for blot at nævne nogle få.
Bortset fra omdannelsen af huse og et meget omfattende Human Resources-program, er der en lang række forbedringer, der finder sted. Hele vådmøllen er blevet opgraderet, og de arbejder på mange planer for at få kaffen fra træerne på det rigtige tidspunkt og derved øge kvaliteten af kaffen.
Jeg skal også nævne, at “Tuca” bad mig lave en lille præsentation af vores virksomhed og hvordan kaffe brygges i Danmark for hendes kolleger. Lige så interesseret som jeg er i, hvordan bønnerne håndteres på gården – lige så interesseret fandt jeg, at folk i Santa Alina var interesserede i Danmark, og hvordan vi drikker kaffe her.
Vi er meget glade for at kunne præsentere Santa Alina for dig.
