Lancering af ny Espresso Blend

12. 09. 2019 Klaus Thomsen

Torsdag lancerer vi vores nye Direct Trade Espresso Blend.

Fra The Coffee Collectives tidlige dage har det været et mål for os at have en Direct Trade Espresso. Vi er derfor glade for endelig at have vores espressoblanding 100% Direct Trade.

Den nye blanding bygger på basen fra før: Daterra Sweet Collection og Finca Vista Hermosa. Men i stedet for Idido har vi nu fundet en fantastisk espresso-risteprofil til Kiawamururu fra Kenya. Vi har formået at balancere syren uden at miste de fantastiske blomsteraromaer.

Smagen er ren og meget sød med en elegant syre. Marcipan- og chokoladebasisnoter og subtile toparomaer af solbær og stikkelsbær.

Kom forbi hele torsdagen til en gratis espresso i kaffebaren!