Fra København til Nairobi
Efter megen venten og sikkerhed kom vi endelig ind i Nairobi. Vi gik direkte til hotellet, trætte efter at have rejst i 18 timer. Næste dag var vi tidligt ude og køre 2 timer fra Nairobi til regionen Nyeri. Landskabet i Kenya er fantastisk smukt!
Kiangoi vådmølle
Den første fabrik på dagsordenen var Kiangoi. Jeg var super spændt på at se min allerførste våde mølle. Ser man på Kiangoi fra porten, er det første man ser det smukke landskab. Den er fuld af bakker, høje træer, smukke blomster og selvfølgelig store rækker af kaffe, der tørrer på lange sorte afrikanske bede eller "højbede", som vi kalder dem. Der er en lille summen af lokale folk, der taler og griner.
Vi blev mødt af manageren, som var glad for at se os! Efter alle introduktioner og billeder startede vi turen til Kiangoi, som jeg har set frem til længe! Jeg var ivrig efter at se alt, hvad jeg havde set på billeder i mange år, tæt på.
Vi startede i ankomsthallen, hvor de lokale kaffebønder var begyndt at ankomme med store poser kirsebær. Nogle kørte ind på motorcykler, nogle gik, og andre begyndte at ankomme i biler.
De tømte alle poserne ud på store plastikplader og begyndte at sortere alle kirsebærene. Alle grønne, misformede, overmodne og fejlbehæftede kirsebær blev sorteret fra. Fabrikslederen hjalp nogle gange og tjekkede, om der var umodne eller overmodne kirsebær i blandingen.
Hvis lederen var tilfreds med resultatet, ville han rydde det, og landmanden læste alle sine kirsebær i stor skala for at se, hvor meget kaffe han havde plukket. Lige efter hældte han alle sine kirsebær i en stor betontank sammen med alle de andre landmænds kirsebær.
Næste på turen var vuggestuen. Det er en lille have, hvor kaffetræerne starter deres rejse. Det er et sted, hvor de kan vokse og blive plejet og passet, inden de plantes ud på markerne. Planteskolen indeholder forskellige sorter, som er almindelige i Kenya, såsom SL 28/34, Ruiru 11 og Batian.
Fabrikschefen ville vise os noget, der ikke havde noget med kaffe at gøre. Et par uger forinden fik de stjålet meget af deres tørrede kaffe. For at bekæmpe dette havde de installeret kameraer overalt på fabrikken. De kunne overvåge alle kameraerne i en lille træhytte.
Så tilbage til kaffeturen. Vi gik for at se den store og højlydte de-pulper. En stor maskine, der fjerner al kaffekirsebærmassen, inden den går til gæringstankene.
Gæringstankene er store flisebetontanke, hvor de netop afpuljede kirsebær bliver gennemblødt i vand. Gæringen er et meget vigtigt skridt i kafferejsen, fordi det er det trin, hvor kaffen får en masse af sine smage og aromaer, som vi nyder tilbage i baren i København.
Fabrikschefen var ivrig og stolt over at vise det næste på turen: Nye tørreborde. Samarbejdet havde sat penge af til at købe nye tørreborde, lavet af stål. De var alle malet sorte, og de så professionelle ud, som de stod der, side om side, fyldt med kaffebønner. Han forklarede, at de i år ikke behøvede at lave reparationer på tørrebordene.
I de følgende år var de blevet lavet af træ, som trænger til meget mere vedligeholdelse. Oven i det sagde han, at det ville forbedre kvaliteten, da alle borde var lige lige, og bønnerne derfor ville tørre mere ensartet.
Næste dag – Kieni
Det første du bemærker, når du ankommer til Kieni, er det betagende landskab. Ligesom Kiangoi kunne du se store, smukke træer, bakker og små huse langt væk. Du bemærker også en masse børns latter. Den lokale skole ligger tæt på Kieni, så alt imens vi var der, kunne vi høre lokale børn grine, synge og lege.
Vi blev mødt af Charles og Josphat. Fabrikslederne. Jeg mødte dem begge i København, da de kom på besøg hos os, og det var godt at se dem igen!
Jeg har set og talt om Kieni mange gange i billeder og i bøger, til gæster, men at se den i virkeligheden var en helt anden oplevelse!
Vi startede turen i en kæmpe åben hal, hvor de lokale bønder allerede var begyndt at dukke op med deres plukkede kirsebær.
Vi gik en hurtig tur rundt på fabrikken, men inden vi fik den store rundvisning, ville Charles og Josphat have os til at se en nærliggende gård, hvor høsten foregik.
Jeg kan ikke beskrive, hvor begejstret jeg var for at se og smage min allerførste kaffekirsebær! Det var alt, hvad jeg nogensinde havde forestillet mig, det ville være. Smagen af modne kirsebær var sød og en lille smule syrlig. Du kunne mærke sukkerlaget omkring bønnen. Det var en fantastisk følelse at plukke mit første (men ikke det sidste) kirsebær.
Vi gik ind og ud af kaffetræer og talte med de lokale plukkere. Det var fantastisk at se, hvor hurtige og præcise de kun kunne plukke de modne kirsebær. Fordi de kun plukker de modne kirsebær, skal de ud og plukke flere gange. Det er en af grundene til, at kaffe fra Kieni er en af de bedste i verden.
Tilbage i Kieni havde de allerede aftappet en masse af kaffen. Vi så, hvordan kaffen kom ind i gæringstankene. Hos Kieni er gæringstankene, ligesom Kiangoi, flisebelagt, hvilket gør det nemmere at rengøre efterfølgende.
Fra gæringstankene bevæger kaffen sig ad vand gennem flisebelagte betonkanaler. Vi siger ofte, at kaffe fra Kieni er 'supervasket'. Regntiden er før høstsæsonen, så de har masser af vand at bruge fra en nærliggende flod.
De bruger vand til at:
1. Rens kaffen for eventuel restslim.
2. Sorter de tunge bønner fra de lettere.
3. Flyt blot kaffen fra et sted til et andet.
For at få det sidste slim af, skubber de mod strømmen med store træpagajer. Virkelig hårdt fysisk arbejde at udføre, selv når det ikke er 30 grader.
Fra kanaler bevæger bønnerne sig ad vandet, gennem store rør, hele vejen over til tørrebordene. Det er et smart system, der sparer arbejderne hos Kieni for en masse manuelt arbejde! Herfra fordeles bønnerne jævnt over tørrebordene og er klar til at blive tørret af solen.
For at sikre at bønnerne ikke tørrer for hurtigt, hvilket ville gøre dem svære at stege, er de nogle gange i løbet af dagen dækket af gennemsigtige sorte klæder.
Det er en tricky ting at få den rigtige mængde fugt i bønnerne, inden de sender dem til Danmark. Med høj fugt kan bønnerne rådne på vejen. For lavt og bønner vil stege hurtigere og smage som hø.
Alt i alt en fantastisk tur, som jeg aldrig vil glemme!