Shop
Cart
Account
New job opening | Wholesale assistant (Danish language required)
Fra november 2022 åbner Coffee Collective op for en fuldtidsstilling som engrosassistent. Den ideelle kandidat er passioneret for kaffe, serviceorienteret og kan arbejde tæt med vores engroskunder.
06.09.2022Mikaela Gervard

Fra november 2022 åbner Coffee Collective op for en fuldtidsstilling som engrosassistent. Den ideelle kandidat er passioneret for kaffe, serviceorienteret og kan arbejde tæt med vores engroskunder.

Som engrosassistent vil du have det primære ansvar for varelevering til Coffee Collectives kaffebarer samt til eksterne engrospartnere i Københavnsområdet. Du vil spille en vigtig rolle i at styrke både nye og eksisterende engrospartnerskaber. Herudover vil du assistere med on-site kaffekvalitetstjek samt dybdegående kaffetræning. Du vil som engrosassistent skulle bidrage til en løbende videreudvikling af vores træningsprogram for engroskunder med henblik på optimering, service og vidensdeling.

Ansvarsområder

- Varelevering (bil) til Coffee Collectives kaffebarer og engroskunder i Københavnsområdet
- Opbygning af relationer og forplejning af virksomhedens nuværende engroskunder
- Teknisk support i relation til udstyr og kaffekvalitet
- Opfølgning på forespørgsler fra nuværende kunder
- Opfølgning på nye engroskunder
- Medarbejdertræning, som afholdes i Coffee Collectives træningslokale eller hos kunden
- Brandaktivering i samarbejde med virksomhedens engroskunder og til event.

Den ideelle kandidat

- Professionel kaffeerfaring
- Serviceerfaring
- Kursus i løfteteknik
- Kørekort til personbil
- Motivationen til at hjælpe og uddanne andre
- Evnen til at arbejde organiseret og selvstændigt
- En udadvendt personlighed, som har interesse for at netværke
- Viden om maskiner og teknologi er et plus, men ikke et must
- Flydende i mundtlig og skriftlig dansk - engelsk på et professionelt niveau.

Rollen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen primært fordelt mandag-fredag, men vekslende arbejdsopgaver og weekendarbejde skal anses som en forventet del af rollen.

Om virksomheden

Coffee Collective A/S er etableret i 2007 som et specialkafferisteri, der handler direkte med kaffebønderne og med et stærkt værdisæt om at skabe en bæredygtig virksomhed. Coffee Collectives formål er at skabe kaffeoplevelser der begejstrer på en måde, der giver bønderne flere penge i hånden.

I 2019 blev vi B Corp certificeret i forlængelse af vores formål og arbejde med bæredygtighed. Vi ejer og driver selv syv kaffebarer, et risteri og et bageri i København - med to kaffebarer yderligere i støbeskeen. Derudover har vi en substantiel webshop med onlinesalg til private kunder i over 40 lande, samt engrossalg til andre kaffebarer, caféer, restauranter og virksomheder både i Danmark og i udlandet.

I dag består virksomheden af lidt over 100 medarbejdere, hvoraf omkring 25 personer arbejder på hovedkvarteret på Frederiksberg som du vil blive en del af. 

Vi tilbyder at blive en del af en sjov og spændende arbejdsplads i vækst, hvor bæredygtighed er en kerneværdi.

Kollegaerne er engagerede og ambitiøse, og du får lov at arbejde med et produkt af allerhøjeste kvalitet. Selvom vi er i vækst og har masser af energi og drive, tilstræber vi et balanceret arbejdsliv og en arbejdsplads for livet.

Vi tilbyder pensionsordning, 6. ferieuge, frokostordning og selvfølgelig masser af kaffe! Løn efter kvalifikationer.

Ansøgningsfristen er d. 15. september med samtaler i uge 38, og jobstart d. 1. november eller efter aftale. Send din ansøgning og dit CV til: job@coffeecollective.dk med emnelinjen ”Engrosassistent”. Ansøgningen skal være formuleret på dansk.

Subscription

Would you like to get our different coffees delivered directly to your doorstep? We've got you covered.

2 week subscription from:240 DKK / 2 weeks
4 week subscription from:315 DKK / 4 weeks
Address

Coffee Collective
Godthåbsvej 34B
2000 Frederiksberg

Contact

mail@coffeecollective.dk
+45 60 15 15 25 (09.00-15.00)

Language

English
Danish

Jobs
Terms & Conditions
Privacy Policy
Inspection Report