Shop
Cart
Coffee Collective styrkes med to markante profiler
Rammerne for himmelstræbende kaffeoplevelser og høj betaling til kaffefarmere forstærkes med to nye respekterede erhvervsprofiler i vores bestyrelse
Den nye bestyrelse samlet foran vores hovedkvater
11.08.2021Peter Dupont

Hos Coffee Collective har vi siden 2007 ønsket at skabe ekstraordinære kaffeoplevelser for kaffeelskere og samtidig sørge for, at farmeren får en ordentlig betaling. 

Som B Corp arbejder vi efter mantraet Using business as a force for good. Så når virksomheden vokser, vil vi kunne nå ud til flere med vores kaffeoplevelser, styrke vores bæredygtighed og kunne gøre en endnu større positiv forskel for flere kaffefarmere.

Originbesøg hos Jaime Casallas i Colombia. Her får vi en snak over tørrebordene

Fra blikskur til flere barer og bageri

Meget er sket siden vi fire unge mænd for 14 år siden besluttede os for at grundlægge Kaffekollektivet. Dengang ristede vi kaffe i et blikskur i Kastrup.

I 2008 flyttede vi til Jægersborggade, åbnede kaffebar og ansatte vores første baristaer. I 2011 åbnede vi kaffebar i Torvehallerne, ansatte flere baristaer og vores første mellemledere.

De første kaffer langes over disken i Torvehallerne

Siden er det gået slag i slag, vi har nu 6 kaffebarer, 1 bageri, en solidt voksende online handel samt en god gruppe af dygtige engroskunder. 

Efter mange års hårdt arbejde står vi nu med en stor gruppe dedikerede medarbejdere, tætte og langvarige samarbejder med kaffefarmere i producentlandene og med kaffebryggere samt kaffenydere i vores ende af verdenen. 

I respekt for alle disse mennesker og fordi vi ønsker at forstærke dette arbejde i takt med at vi vokser mener vi, at det nu er det rette tidspunkt at styrke den strategiske ledelse af Coffee Collective. 

Cees Kuypers og Mette Maix er nye bestyrelsesmedlemmer hos Coffee Collective

Nye kræfter i bestyrelsen

Det er derfor særdeles tilfredsstillende at kunne forstærke bestyrelsen med to profiler med solid erfaring fra topledelse og bestyrelsesarbejde. Det har været vigtigt for os at finde kandidater, der har forståelse for vores formålsdrevne virksomhed med et stærkt værdisæt, hvad angår vores ambitiøse tilgang til kvalitet og bæredygtighed. Det mener vi i den grad at have fundet i Mette Maix og Cees Kuypers.

Jeg er meget motiveret af Coffee Collectives insisteren på kvalitet som parameter for prisdannelse (...) hvilket står i skarp kontrast til green-washing i andre dele af kaffeverdenen
Cees Kuypers, ny bestyrelsesformand hos Coffee Collective

Cees Kuypers, medejer og direktør i Hanegal, indtræder som bestyrelsesformand, mens Mette Maix, CEO i Rosendahl Design Group, bliver næstformand.

Cees udtaler om sin indtræden som bestyrelsesformand:

»Jeg er meget motiveret af Coffee Collectives insisteren på kvalitet som parameter for prisdannelse, mere retfærdig fordeling af indkomster og forbedrede vilkår for bønderne, hvilket står i skarp kontrast til green-washing i andre dele af kaffeverdenen, og jeg ser utroligt meget frem til at bidrage til Coffee Collectives videre udvikling«

Stifternes passion, iværksætterånd og insisteren på at skabe transparens i værdikæden (...) har været helt afgørende for mit valg
Mette Maix, ny næstformand i bestyrelsen

Cees Kuypers er bestyrelsesmedlem i bl.a. Merkur Andelskasse, har tidligere beklædt ledende stillinger Gasa Group, Merrild kaffe samt i detailhandlen i Mellemamerika, mens Mette Maix i forvejen er bestyrelsesmedlem i Aarstiderne, Matas og Planetary Impact Ventures samt tidligere CEO i bl.a. Føtex og Flying Tiger.

Mette siger om sin tiltræden som næstformand i vores bestyrelse:

»Stifternes passion, iværksætterånd og insisteren på at skabe transparens i værdikæden til gavn for alle involverede fra lokale kaffeproducenter til forbrugere har været helt afgørende for mit valg om at indtræde i virksomheden. Jeg glæder mig til at bringe min værktøjskasse i spil og bruge mine erfaringer til at udbrede kendskabet til Coffee Collective og inspirere til mere bæredygtigt forbrug«

Som direktør i Coffee Collective forventer jeg, at bestyrelsesudvidelsen vil have den dobbelte effekt; både at styrke vores strategiske arbejde, og samtidigt bidrage til at vi ejere kan fokusere vores ressourcer dér, hvor vi bidrager mest til Coffee Collectives fortsatte udvikling mod vores formål om at skabe kaffeoplevelser, der begejstrer og giver farmeren flere penge i hånden.

Subscription

Would you like to get our different coffees delivered directly to your doorstep? We've got you covered.

2 week subscription from:215 DKK / 2 weeks
4 week subscription from:285 DKK / 4 weeks
Address

Godthåbsvej 34B
2000 Frederiksberg

Contact

mail@coffeecollective.dk
+45 60 15 15 25

Language

English
Danish

Jobs
Terms & Conditions
Privacy Policy
Inspection Report