Coffee Collective A/S er startet i 2007 som et specialkafferisteri, der handler direkte med kaffebønnerne, og selv om virksomheden er vækstet, så har vores værdier holdt ved. Coffee Collective A/S’ formål er at skabe kaffeoplevelser, der begejstrer på en måde, der giver bønderne flere penge i hånden.
Vores virksomhed er i dag bestående af 6 kaffebarer og eget bageri. Det primære salg er gennem vores egne barer, men vi sælger også vores produkter gennem onlinesalg til private kunder, samt engrossalg til kaffebryggende virksomheder.
Vi er en virksomhed i vækst
I dag er virksomheden bestående af 100 medarbejdere, hvoraf ca. 25 personer arbejder på hovedkvarteret på Frederiksberg, som du vil blive en del af.
Det er grundlæggende vigtigt for os, at væksten i størrelse, også løbende afspejler sig i forbedringer i kvaliteten, af de kaffeoplevelser vi skaber, samt i vores aftryk på såvel samfund som naturen.
I 2019 blev vi B Corp certificeret, for vores formål og dette arbejde.
Din rolle i Coffee Collective
Har du lyst og evner, til at være en central del af den videre udvikling, af en ambitiøs og dynamisk kaffevirksomhed, med bæredygtighed dybt i DNA’et, så er du måske den, som vi søger?
Med reference til virksomhedens CEO søges en CFO til en nyoprettet stilling. Du vil spille en central rolle, og være en vigtig sparringspartner for både CEO, samt den øvrige ledelse. Som CFO hos Coffee Collective A/S vil du få det overordnede ansvar for virksomhedens økonomi og juridiske aspekter. Du vil både have ansvar for den daglige økonomistyring, men ligeledes hjælpe os, med at analysere og udvikle vores forretning og finansielle position.
Vi forventer ikke, at du nødvendigvis mestrer det hele fra starten, men at du motiveres af at kunne vokse med opgaven.
Du vil have et team, bestående af vores financial controller og en regnskabsmedarbejder, og ligeledes indgå i tæt samarbejde med den øvrige ledelse.
Ansvarsområder
Du vil få ansvaret for følgende opgaver:
Økonomistyring og afrapportering herunder: Budgetproces, rapporteringen til bestyrelsen, årlig årsregnskabsaflæggelse, likviditets-planlægning og styring, samt samarbejde med bank og revisor
Business controlling herunder: Koordinerer opfølgning og udviklingen af modeller til bedre styring og overvåge regnskaber, registrering, rapportering og interne kontrolaktiviteter i organisationen
Risikostyring med fokus på GDPR, IT-sikkerhed (i samarbejde med vores IT ansvarlige), forsikring og pension
Juridiske aspekter herunder: Compliance, kontraktforhandlinger (primært huslejekontrakter), IP-rettigheder, personale jura, opfølgning på eksisterende og ny lovgivning
Lønadministration
Den ideelle kandidat
Har en Cand. Merc (jur), kandidatgrad i økonomi, regnskab eller lignende
Har relevant erhvervserfaring, men ikke nødvendigvis mange år
Har mod på at få et stort ansvar og vokse med det
Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
Er målrettet og kan lide at have mange bolde i luften
Motiveres af at være del af en formålsdrevet virksomhed, med et stærkt værdisæt.
Dansk på professionelt niveau er en forudsætning
Ansøgningsfristen er d. 15. marts med samtaler i uge 12, og jobstart d. 1. maj eller efter aftale.
Send din ansøgning og dit CV til: job@coffeecollective.dk med emnelinjen ”CFO”.
Coffee Collective
Godthåbsvej 34B
2000 Frederiksberg
mail@coffeecollective.dk
+45 60 15 15 25 (09.00-15.00)
This site uses cookies.
Find out more on how we use cookies.