Shop
Cart
Account
Sourcing and Sustainability Coordinator | Job opportunity
Peter Dupont and Edwin Martinez looking at the old fermentation tanks at Finca Vista Hermosa, Guatemala in 2019.
11.11.2024Mikaela Gervard

Sourcing & Sustainability Coordinator

Brænder du for kaffe, bæredygtighed og handel med det globale syd?

Coffee Collective søger en engageret Sourcing & Sustainability Coordinator til at spille en central rolle i vores indkøb af kaffe samt vores ambitiøse arbejde med at blive en endnu mere bæredygtig virksomhed.

Rollen består af en lige fordeling mellem arbejde med indkøb af råkaffe og koordinering af bæredygtighedsarbejdet i hele virksomheden. Vi er b corp-certificeret og det er en kerneværdi for os at handle og agere ansvarligt.

Du vil referere til vores medstifter og Head of Sourcing.

Som Sourcing & Sustainability Coordinator vil du have en bred vifte af arbejdsopgaver, herunder:

Sourcing opgaver
- 2-4 landeansvar primært i Latinamerika (spansktalende lande)
- Koordinering af sourcing-arbejdet og -procedurer i tæt samarbejde med head of sourcing
- Cupping og testrist af kaffeprøver
- Assistere med sourcingarbejdet generelt

Sustainability opgaver
- Sikre compliance i forhold til bæredygtighedslovgivning og være proaktiv i forhold til nye lov-tiltag
- Koordinere indsatsen for at identificere, udvikle og implementere nye tiltag, der forbedrer Coffee Collectives miljøpåvirkning
- Beregning af bæredygtighedsdata og -kpi’er
- Bistå ledere i Coffee Collective med at vurdere miljøeffekten af forskellige tiltag, procedurer og produkter
Koordinere arbejdet som B corp godkendt virksomhed
- Ansvarlig for Collective Forest: Kontakt og dialog med skovfogeder
- Ansvarlig for data og andet indhold til den årlige Transparency Report

Den ideelle kandidat

Vi søger en koordinator som er organiseret, grundig og har godt overblik.

Vi køber kaffe direkte fra producenter i otte forskellige lande i Afrika og Latinamerika. Et landeansvar er en rolle med en bred vifte af opgaver, som overordnet kan samles under fire punkter:
1) at samarbejde med og forhandle køb på plads med mennesker i andre kulturer
2) at have forståelse for kaffens kvalitet og hvad der påvirker den
3) at kunne arbejde ud fra et Supplier Code of Conduct med faste procedurer
4) at kunne samle marketingsmateriale fra det årlige besøg hos producenterne

Da vi arbejder med personlige relationer til producenterne, er det en forudsætning, at du har lyst til at rejse op til 4 uger om året og kan se dette for dig i en årrække frem – ikke mindst af respekt for vores kaffeproducerende partnere.

Du behøver ikke at være kaffeekspert, men det er vigtigt, at du er god til at smage – helst på kaffe, men ellers andre fødevarer. Og selvfølgelig en fordel jo mere erfaring du har med kaffe.

Interesse for og indblik i bæredygtighed som arbejdsområde er nødvendigt. Herunder vil erfaring med at arbejde med data være vigtigt.
Evnen til at sætte sig ind i gældende såvel som nye regler og love på området, samt definere hvordan vi kan leve op til dem er desuden en forudsætning for den rette person.

Sprog:
Flydende mundtligt og skriftlig dansk såvel som engelsk er en forudsætning for stillingen.
Kan du spansk, er det en fordel, men er ikke et krav. 

Vi tilbyder:
- En spændende og udfordrende stilling med et internationalt fokus og rejseaktivitet
- Muligheden for at sætte dit præg på vores kaffeindkøb og bæredygtigshedsarbejde
- En inkluderende og passioneret arbejdsplads med dygtige kollegaer
- Personlig og faglig udvikling i en virksomhed, der brænder for kaffe og bæredygtighed og som konstant er i bevægelse.

- Hvis du er klar til at tage ansvaret som Sourcing og Sustainability Coordinator og vil være en del af en virksomhed, der sætter standarden inden for bæredygtig kaffeproduktion på den globale scene, så hører vi gerne fra dig!

Tiltrædelse af stilling ønskes 1. februar 2025. Ansøgningsfristen er 1. december 2024.


Ansøgning og kontakt:
Send din ansøgning og CV via Jobindex Quick Apply ( https://www.jobindex.dk/jobannonce/h1515707/sourcing-sustainability-coordinator ).
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter Dupont, Head of Sourcing, på peter@coffeecollective.dk.


Subscription

Would you like to get our different coffees delivered directly to your doorstep? We've got you covered.

2 week subscription from:240 DKK / 2 weeks
4 week subscription from:315 DKK / 4 weeks
Address

Coffee Collective
Godthåbsvej 34B
2000 Frederiksberg

Contact

mail@coffeecollective.dk
+45 60 15 15 25 (09.00-15.00)

Language

English
Danish

Jobs
Terms & Conditions
Privacy Policy
Inspection Report