Kursusinformation
Varighed2 timer 30 min
DeltagereMax 6 deltagere
StedCoffee Collective
Godthåbsvej 34B
2000 Frederiksberg, Danmark
VilkårEn billet kan blive refunderet eller lavet til et gavekort op til 14 dage før start. Derefter er det op til deltageren selv at administrere sin plads.
Vi forbeholder os ret til at aflyse kurset, hvis der er færre end 3 tilmeldinger.
Træd et skridt dybere ind i kaffens fascinerende univers med vores nye Ristekursus, hvor du selv får chancen for at prøve kræfter med kafferistning.
Kvalitetskaffe starter hos kaffefarmerne og det kræver detaljeorienteret og hårdt arbejde at producere kaffe af høj kvalitet. Derfor er det vigtigt, først og fremmest, at respektere og forstå råproduktet - de grønne kaffebønner. Lær mere, når vores dygtige kafferister deler ud af sin mangeårige erfaring.
Du vil få større forståelse for dét arbejde, der går ind i kvalitetssikringen af Coffee Collectives kaffer og det arbejde, som vores kafferistere laver hver dag bag glasfacaden. Vi skal bl.a. tale om fugtighedsniveau, defekter i kaffer, ristekurver og -profiler og hvordan dette påvirker udtrykket og smagen i den ristede kaffe, hvilket du vil opleve gennem en cupping - en professionel kaffesmagning.
Vi tænder op for vores samplerister og du kommer til selv at sortere grønne bønner, udvikle og riste dit eget batch kaffe, som du kan nyde derhjemme.
Kurset henvender sig først og fremmest til hjemmeristere og -enthusiaster og ikke til folk, der ønsker at riste kaffe på professionelt niveau. Kurset har til formål at skabe et rum, hvor vi dykker lidt dybere ned i kaffens store potentiale, men uanset om du er nybegynder eller allerede har erfaring med kafferistning, tilstræber kurset at give dig nye indsigter og inspirere dine fremtidige kaffeeventyr.