Shop
Cart
Junior Engrosassistent
Fra maj/juni har Coffee Collective en åben fuldtidsstilling som junior engrosassistent.
29.03.2021Mikaela Gervard

Den ideelle kandidat er interesseret i salg og træning af engroskunder såvel som at repræsentere Coffee Collective udadtil. Du vil blive en del af en afdeling i vækst samt et ambitiøst men uformelt kontormiljø.

Coffee Collective er et Københavnsk risteri, der lægger vægt på høj kvalitet; fra sourcing til ristning og brygning. Bæredygtighed med specielt fokus på gennemsigtighed og stærke relationer til kaffebønderne er grundlæggende for Coffee Collective. Vi arbejder direkte med udvalgte partnere, for at løfte kaffeoplevelsen for gæsterne.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være

  • Opfølgning på forespørgsler fra eksisterende kunder
  • Opfølgning på nye engrosforespørgsler
  • Håndtering af vareafsendelser samt back-up på intern vareudbringning
  • Træning af engroskunder in-house eller hos kunden
  • Kundebesøg med henblik på kvalitetstjek og relations opbygning
  • Brandaktivering hos engroskunder og ved events

Vi er på udkig efter en person med

  • Professionel kaffeerfaring
  • Serviceerfaring
  • Motivation i at undervise og uddanne andre
  • Evne i at arbejde organiseret og selvstændigt
  • Imødekommende personlighed og interesse for at netværke
  • Viden om maskiner og teknik er et plus, men ikke et must
  • Flydende dansk i tale og skrift. Engelsk på professionelt niveau
  • Kørekort til personbil (eller stor vilje til at få et)

Forskudt aften- og weekendarbejde må forventes som en del af stillingen.

Løn fastlægges efter kvalifikationer.

Stillingen begynder senest i juni 2021 (præcis dato aftales med den valgte kandidat).

Ved interesse sendes ansøgninger til job@coffeecollective.dk med ’Junior Engrosassistent’ i emnefeltet senest den 11. april.

Vi forventer at afholde jobinterviews i uge 16 af Head of Wholesale Callum Hare og HR-Coordinator, Mikaela Gervard. Ansøgningen bedes formuleret på dansk. Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Address

Godthåbsvej 34B
2000 Frederiksberg

Contact

mail@coffeecollective.dk
+45 60 15 15 25

Language

English
Danish

Jobs
Terms & Conditions
Privacy Policy
Inspection Report