Shop
Cart
Account
Job opening | Bookkeeper / Financial officer (Danish language required)
Vil du være med i et fællesskab, der har det sjovt med at fremme den gode kaffeoplevelse, bæredygtighed og økonomisk retfærdighed.
We are looking for new bookkeeper to join our office team.
09.09.2022Mikaela Gervard

Vil du være med i et fællesskab, der har det sjovt med at fremme den gode kaffeoplevelse, bæredygtighed og økonomisk retfærdighed.

Vi er i Coffee Collective på udkig efter en kvalificeret og engageret økonomimedarbejder, som kan styre vores bogholderi med sikker hånd. Vi står, sammen med den øvrige del af virksomheden, overfor en digital transformation, hvor mange processer skal omdannes og digitaliseres.

Vi leder derfor efter en proaktiv person, som kan være med til at udvikle og digitalisere de finansielle arbejdsprocesser i virksomheden - alt sammen i samarbejde med finansteamet og resten af virksomheden. Du skal derfor være nysgerrig på at udvikle og forbedre processer samt være stærk i implementeringen heraf.

Du vil indgå i vores finansteam, som består af i alt 3 personer og er lokaliseret på Godhåbsvej, Frederiksberg. Her er vi sammen med resten af administrationen, engrosteamet, webshop, risteriet og en af vores i alt 7 kaffebarer.

Ansvarsområder

Som vores økonomimedarbejder/bogholder vil du have det overordnede ansvar for bogholderiet, og i samarbejde med CFO’en, koordinere dine arbejdsopgaver med regnskabsassistenten.

Dine opgaver vil primært være følgende:
- Finansbogføring
- Debitor/kreditorbogholderi
- Mellemregninger
- Afstemninger
- Moms og skatteopgørelser og -betalinger, kaffeafgift, opgørelser til Danmarks statistik m.m.
- Månedsafslutning
- Årsafslutning og opstilling af årsrapporter
- Håndtering af kontanter fra kaffebarerne og bageriudsalg
- Andre bogholderiopgaver, såsom lønkørsel/lønbogholderi og fakturering, er p.t. delvist en del af stillingen

Den ideelle kandidat

- Skal kunne køre et bogholderi fra a-z
- Have erfaring med digitalt bogholderi og gerne med processen til mere automatiseret/digitaliseret bogholderi
- Vi forventer, at du har mindst 2 års erfaring fra relevante regnskabsopgaver fra tidligere jobs og en relevant uddannelsesmæssig baggrund
- Erfaring med regnskabsprogrammet e-conomic vil være en fordel
- Interesse for, og gerne erfaring med, andre regnskabsprogrammer og ERP-systemer generelt er en fordel

Rollen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen mandag-fredag. Rollen refererer til vores CFO.

Om virksomheden


Coffee Collective A/S er etableret i 2007 som et specialkafferisteri, der handler direkte med kaffebønderne og med et stærkt værdisæt om at skabe en bæredygtig virksomhed. Coffee Collectives formål er at skabe kaffeoplevelser, der begejstrer på en måde, der giver bønderne flere penge i hånden.

I 2019 blev vi B Corp certificeret i forlængelse af vores formål og arbejde med bæredygtighed.

Vi ejer og driver selv syv kaffebarer, et risteri og et bageri i København - med to kaffebarer yderligere i støbeskeen. Derudover har vi en substantiel webshop med onlinesalg til private kunder i over 40 lande, samt engrossalg til andre kaffebarer, caféer, restauranter og virksomheder både i Danmark og i udlandet.

I dag består virksomheden af lidt over 100 medarbejdere, hvoraf omkring 25 personer arbejder på hovedkvarteret på Frederiksberg, som du vil blive en del af.

Vi tilbyder at blive en del af en sjov og spændende arbejdsplads i vækst, hvor bæredygtighed er en kerneværdi.

Kollegaerne er engagerede og ambitiøse, og du får lov at arbejde med et produkt af allerhøjeste kvalitet. Selvom vi er i vækst og har masser af energi og drive, tilstræber vi et balanceret arbejdsliv og en arbejdsplads for livet.

Vi tilbyder pensionsordning, 6. ferieuge, frokostordning og selvfølgelig masser af kaffe! Løn er efter kvalifikationer.

Ansøgningsfristen er d. 21. september.

Jobsamtaler afholdes løbende, og jobstart forventes d. 1. november eller efter aftale.

Send din ansøgning og dit CV til: job@coffeecollective.dk med emnelinjen ”Økonomimedarbejder til Coffee Collective”.

Subscription

Would you like to get our different coffees delivered directly to your doorstep? We've got you covered.

2 week subscription from:215 DKK / 2 weeks
4 week subscription from:285 DKK / 4 weeks
Address

The Coffee Collective
Godthåbsvej 34B
2000 Frederiksberg

Contact

mail@coffeecollective.dk
+45 60 15 15 25 (09.00-15.00)

Language

English
Danish

Jobs
Terms & Conditions
Privacy Policy
Inspection Report